Henrik Ibsens skrifter

Allerede for længe siden skulde jeg have besvaret ​Deres venlige linjer, der overbragtes mig af herr ​Wallroth; men min tid har i de sidste måneder været stærkt optaget, og jeg beder at denne omstændighed må tjene mig til undskyldning.

Desværre fik vi ikke anledning til at gøre noget for vor svenske landsmand under hans forøvrigt korte ophold hersteds. Min hustru var for det meste hele tiden uvel, så vi ikke kunde se fremmede hos os; og da dette omsider igen kunde ske og vi indbød herr Wallroth til os, meldte han forfald såsom han da netop stod i begreb med at afrejse til Italien. Så vidt jeg har forstået, kommer han imidlertid hid tilbage, og da håber jeg at vi oftere skal træffes. Jeg syntes særdeles godt om ham.

De ønsker at erholde ​mit fotografi, og det er mig en glæde herved at kunne sende Dem et sådant. Det er det nyeste, som findes, og jeg synes at det må ligne. ​Deres portræt har vi allerede i adskillige år havt i vort album; det forekommer mig endnu meget træffende, hvilket jo er forklarligt, da De har bevaret et så mærkværdig ungdommeligt udseende.

Det var mig særdeles behageligt at erfare at Deres frue har følt sig tiltalt af ​mit nye stykke. Jeg beder Dem bringe hende min ærbødige hilsen og forsikre hende om at jeg altid sætter stor pris på hendes velvillige omdømme. ​Gennem min hustrus slægtninge er nemlig Deres ærede frue os ikke så ganske ubekendt, skønt vi endnu ikke har havt anledning til at gøre hendes personlige bekendtskab.

Vi beklager oprigtigt at ​Deres ophold hersteds var så kort; men vi glæder os ialfald over at have truffet sammen med Dem. Måske og forhåbentlig mødes vore veje endnu engang og indtil da beder jeg Dem og Deres meget ærede frue modtage vore hjerteligste og forbindtligste hilsener gennem